Natteravnenes organisering

Natteravnene er organiseret med en styregruppe og en række lokale foreninger med egen demokratisk valgt bestyrelse.

Natteravnene er en del af Fonden for Socialt Ansvar og de lokale foreningerne er organiseret som en frivillig social forening, og indgår en samarbejdsafttale med Fonden. Derudover følger de et sæt fælles standardvedtægter samt arbejder efter fælles spilleregler. På gaden følger Natteravneholdene De 5 gyldne regler.

Foreningerne supporteres i det daglige af et Landssekretariat og cirka 40 særligt uddannede Natteravnene - det såkaldte SeniorTeam. Teamet er Sekretariatets forlængede arm og hver SeniorInstruktør i teamet er tilknyttet op til 4 lokale foreninger.

Landsekretariatet arbejder eksempelvis for at udbrede kendskabet til Natteravnene, etablere nye foreninger samt kvalificere og udvikle konceptet. Derudover er det Sekretariatets opgave i samarbejde med de lokale foreninger og Fonden at sikre det økonomiske grundlag for Natteravnenes virke.

Sekretariatet bidrager derudover blandt andet med

  • etablering og uddannelse af frivillige samt bestyrelser
  • vedligehold og drift af landsdækkende såvel som lokale hjemmesider
  • drift og vedligehold af intranet for alle frivillige
  • et årligt Landsmøde samt et årligt møde med SeniorTeamet
  • beklædning - jakker til vandringerne samt T-shirt til de frivillige
  • en række redskaber og materialer til foreningsbrug lokalt
  • med mere

Natteravnenes styregruppe

Aske Wieth-Knudsen, underdirektør DSB Produkt

Jakob Vilner, vicepolitiinspektør København Politi

Britt Wendelboe, Programchef Trygfonden

Christoffer Elbrønd, Projektleder Trygfonden

Rushy Rashid Højbjerg, journalist

Søs Fenger, sanger

Peter Giacomello, sponsorchef Carlsberg

Anne-Marie Skov, direktør Tuborgfondet