Læs hele pressemeddelelsen her

Den øgede sociale værdi af livsglæde og tryghed blandt unge og ældre, kan naturligvis ikke gøres op i penge. Det kan forebyggelse af spritkørsel og tilsvarende situationer heller ikke!

Men som eksempel, faldt udgifterne på hærværkskontoen i Lundtoftegade på Nørrebro i København fra en million til ca. 300.000 kr. om året efter etablering af Natteravnene. Og der har årligt været million-besparelser på hærværk på offentlige anlæg, vejskilte m.v. rundt om i landet.

Mange borgere og erhvervsdrivende har tilsvarende haft mindre kontakt med deres skadeforsikringsselskaber, på grund af Natteravnenes forebyggende tilstedeværelse.

Nogle steder er det blevet ”for kedeligt” for de mere eventyrlystne Natteravne, fordi de unge netop udviser den adfærd, som var ønsket – men voksenkontakten vil der altid være brug for, da de unge er meget usikre og utrygge i teenager årene. En tendens der udvikler sig i negativ retning, hvor de unge, i større og større grad føler sig utilstrækkelige og uden værdier, eller identitet. Hvilket kan føre til isolering, ekskludering, bandetilknytning eller radikalisering. Så berettigelsen af de gule jakker på gaden, er bestemt lige så vigtig i de lidt ”døde” områder, som der hvor der færdes flest mennesker.

Bredt samarbejde mellem frivillige, det offentlige, virksomheder og lokalt engagement

Projektet er et skoleeksempel på, hvorledes et sekretariat i en almennyttig fond kan drive et koncept, som frivilligt samarbejder med flere offentlige myndigheder (byråd, politi, SSP-udvalg samt rusmiddel-konsulenter samt 1. hjælps instruktører fra Falck m.fl.), kan uddanne almindelige frivillige voksne i forebyggende arbejde, med alsidig støtte fra socialt ansvarlige virksomheder, fonde, private og foreninger, støttet af en meget omfattende og positiv presse. Og hvor især det lokale erhvervsliv sikrer de mange lokale foreningers løbende drift.

Det er åbenbart for os, der har fulgt etableringen af samtlige foreninger, at succesen er størst i de områder, hvor man også har et velfungerende SSP-samarbejde. Det er uendelig vigtigt, gennem egen erfaring, at få skabt ambassadører med det synspunkt, at det nytter noget, og at den enkelte kan gøre en kæmpe forskel.

Mangfoldighed og integration

Projektet har fra første færd appelleret til aktive borgere med sund fornuft og ansvarlighed. Natteravnene er forældrenes forlængede arm ud i det offentlige rum, hvor de frivillige alene er til stede som medmennesker og samtidig afspejler det omkringliggende samfund, helt uafhængig af alder, køn, uddannelse, politisk eller religiøs observans, sprog eller arbejdsevne.

Natteravnene er fra 20 til 95 år. De fleste er forældre til teenagere, men en stor gruppe er bedsteforældre og pensionister. Og mange unge, som ikke har tænkt egne børn endnu, er også et stødt stigende antal blandt de frivillige.

Natteravnene er nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder, og rummer alt fra arbejdsløse ufaglærte til højt specialiserede akademikere - offentligt som privat ansat.

Natteravnene arbejder upolitisk, men rummer frivillige af enhver politisk observans. Flere er politisk aktive - på alle niveauer i samfundet. De frivillige har alene et humanitært budskab, og rummer således både personer som er ateister og folk fra de fleste trosretninger. Danske som nydanske. Natteravnene taler dansk. Men frivillige med anden etnisk baggrund end dansk er også mere end velkomne, dette er med til at styrke integrationen begge veje.

De vigtigste informationsmaterialer er udarbejdet på flere sprog, bl.a. for at kunne informere tilflyttere om initiativet, så både børn og voksne kender Natteravnenes formål – og de voksne kan deltage og blive integreret i et nyt personligt netværk.

Natteravnene rummer også frivillige med handicap og nedsat arbejdsevne, som tilpasser deres indsats efter deres fysiske og psykiske forudsætninger. Flere arbejdsløse og borgere på invalide- eller førtidspension har således fundet nyt indhold i deres tilværelse gennem denne humanistiske indsats. Psykisk syge personer deltager ikke i vandringerne i de gule jakker, men kan godt hjælpe til i en lokal forening og udføre andre opgaver.

Forebyggende effekt

Den forebyggende indsats retter sig både mod de "situationer" som Natteravnene gennem deres synlighed er med til at afværge (almindelig utryghed, hærværk, graffiti, slagsmål, gadevold, voldtægt, røveri, indbrud, brandstiftelse, spritkørsel o.s.v.) og de "skæbner", som de er med til at identificere og bearbejde, gennem deres hjælp til og dialog med.

Allerede fra den første omtale af, at Natteravnene kommer til nye byer, eller boligområder, har man kunnet opleve en ændret adfærd blandt børn og unge og småkriminelle elementer, med øget tryghed for alle til følge.

Naturligvis er der tale om et bredt samarbejde af forebyggende karakter, men i flere politikredse har man ikke været sene til, at give de frivillige Natteravne den ros, der også skal være med til at stimulere indsatsen.

Hvis bare Natteravnenes åbenhed og gode råd har kunnet forebygge anbringelse af ét barn udenfor hjemmet, har samfundet sparet fra 20 – 250.000 kr. pr. måned. For slet ikke at tale om de mest kriminelle, der i en alder af 25 år ofte har kostet samfundet fra 20-40 mio. kr. i meromkostninger, i forhold til velfungerende unge.

Svenske nationaløkonomer opgjorde i 2008 merudgiften til ”børn i risikozonen” til 6,4 mia. sek. pr. årgang. Eller over 200 mia. sek. pr. årgang over en livshorisont, da disse mennesker normalt skal være på offentlig forsørgelse hele deres liv.

Hurtig effekt uden nævneværdige omkostninger

Som tidligere omtalt kommer den spontane effekt allerede i forbindelse med, at områdets voksne og unge, bliver opmærksomme på projektet. Ansvarlighed smitter. Men naturligvis skal børn og unge først vænne sig til Natteravnenes rolle og etik, før de indleder en dialog, og dermed kan få den omsorg eller hjælp, de måtte have behov for – for eks. gennem SSP-systemet.

Dermed tages mange problemer i opløbet, hvor hjælpen er økonomisk overkommelig, virkningen større, og de personlige og samfundsmæssige konsekvenser mindre. Natteravnekonceptet er tilrettelagt således, at der kun er begrænset behov for driftsmidler på lokalt plan.

Derudover ligger foreningerne selv stor energi og ære i, at udveksle erfaringer og søge økonomisk støtte eller hjælp i form af naturalier eller ophold til en kop kaffe, fra områdets lokale erhvervsdrivende eller foreninger/organisationer. Kun i sjældne tilfælde trækker foreningerne på kommunale midler.

Mange lokalforeninger er kåret som fondes-, logers-, boligforeningens-, lokalområders eller hele kommuners bedste sociale-, forebyggende- eller integrerende initiativ med tilhørende hæder.

Gennem Fonden kan alle bidrage til finansiering af projektet på landsplan – som oven i købet er fradragsberettiget efter gældende regler.