Unge tager rusmidler fordi det er sjovt!

For at kunne bakke op om og støtte vores unge mennesker, bliver vi nødt til at vide noget mere om, hvad det vil sige at være ung lige nu. Hvordan kommunikere de unge indbyrdes, hvilke krav bliver der stillet til dem, hvordan er festkulturen, hvilken type rusmidler er i spil – og hvordan påvirker alt dette de unge og deres liv.

Der er mange spørgsmål, og nogle ting og mønstre er, som de altid har været, og andre er helt nye. Ronny Højgaard Larsen, misbrugskonsulent og foredragsholder har mange års erfaring med netop de unge og rusmidler. Han udtaler:
”At drikke alkohol er en helt naturlig del af danskernes festkultur, og det har ikke ændret sig, der er i dag blot kommet flere rusmidler til. Festen bliver sparket i gang med at drikke alkohol, ofte til en forfest, inden festen forsætter i byen. Det er også til forfesten, at der indtages stoffer, som eksempelvis MDMA eller kokain, som for nogle unge også suppleres med en joint. Denne cocktail af forskellige rusmidler, som kaldes polyforbrug, har nogle åbenlyse risici for forgiftning ved indtag af for store doser, men der er også andre risikofaktorer på spil”. Dog er det langt fra normen blandt unge at have et stort forbrug af illegale stoffer.

  • 95 % af unge mellem 16-24 år har erfaring med alkohol
  • 41, 5 % har erfaring med hash
  • 9,1 % af unge mellem 16-24 år prøvet andre stoffer end hash og alkohol, eksempelvis MDMA, kokain og amfetamin.


Polyforbrug – blanding af rusmidler
Når man blander alkohol med andre stoffer, skal man vide at rusmidlerne har forskellig virkning. Indtages kokain sammen med alkohol, kan det have en voldsom effekt. Kokainen er meget stærkere end alkohol og kan derfor ”skygge” for alkoholens virkning mens rusen står på – i ca. 30-45 min. Alkoholens effekt mærker man efterfølgende med tilbagevirkende kraft og dermed dobbelt styrke.

Center for rusmiddelforskning anslår at ca. 25-30.000 unge har et interventionskrævende forbrug af illegale stoffer. Heraf er ca.6-8000 under 18 år. Omkring 32.000 har et interventionskrævende forbrug af alkohol. Så alkohol er et ligeså farligt stof som de øvrige rusmidler.

Fra gangster til bekendt
De illegale rusmidler er blevet lettere tilgængelige for de unge. Man behøver ikke at opsøge undergrundmiljøer, for at få fat i hash, MDMA eller kokain. Du kan blot gå på nettet, på Facebook eller kontakte en af dine venners venner.
Unge i dag skal tage et ”aktivt fravalg” mere end et ”aktivt tilvalg” af rusmidler, for det er uundgåeligt at støde på dem til fester eller i nattelivet. Der er også opstået en almindelig accept af, at man selv vælger, hvordan man vil leve sit liv. Du går ikke ind og blander dig i dine venners forbrug eller misbrug. Det er deres sag, så længe deres forbrug af rusmidler ikke bliver direkte problematisk for brugeren eller ødelægger den gode fest for andre.


De mest velkendte stoffer inddelt i 3 kategorier ud fra deres rusvirkning:

Sløvende stoffer - centralnerve-hæmmende
Cannabis (hash, marihuana, pot, skunk, hat, rygeren, græs, tjald, joint)
Benzodiazepiner/stesolid (benzi, steso, downers)
Heroin, morfin (dope)
Snifning af organiske opløsningsmidler og drivgasser (navne? - ex. lightergas og acetone)
GHB (fantasy)

Stimulerende stoffer - centralnerve-stimulerende
Amfetamin (speed)
Kokain (coke, cola, sne)
MDMA (ecstasy)
Khat
Poppers

Hallucinogene stoffer
LSD (Syre)
Psilocybin-svamperus (Cilloer - Nøgen Spidshat)

Der findes, mange forskellige slangudtryk for de nævnte rusmidler. Nogle er angivet i parentes ovenfor. Dog varierer disse udtryk meget – både rent geografisk og miljøbestemt.

Hvordan hjælper du en stofpåvirket ung:

Fremstå sikker og omsorgsfuld
Tal langsomt, med rolig og varm stemme
Brug få ord
Præsenter dig selv
Team op – vær ikke alene
Skift eventuelt arena
’Gå ikke med’ … på eventuelle hallucinationer
Rør ikke ved den unge, hvis han/hun er aggressiv eller psykotisk
Kontakt læge eller politi
Respektér den unge – vær ikke moraliserende

Har du brug for mere viden kontakt: Ronny Højgaard Larsen: www.paedagogiskpraksis.dk

Kilder:

”Styr på stoffer”, Kampagne fra Psykiatrifonden 2013
”Unge der misbruger rusmidler” af Mads Uffe Pedersen og Kirsten Frederiksen Center for rusmiddelforskning 2012
National rapport ”Narkosituationen i Danmark 2016”
”Stoffer og natteliv” forskning af Jakob Demant, Margaretha Järvinen og Jeanette Østergaard.